Vælg dato DD skråstreg MM skråstreg ÅÅÅÅ
Vælg dato DD skråstreg MM skråstreg ÅÅÅÅ

Mangler din forening eller klub nye fælles oplevelser, se vores super-tilbud under “grupper”

Bedst og billigst Beliggenhed i Mors

Vi tilbyder alt fra enkelt til 5 personers værelser til yderst fornuftige priser.

Alle værelser har tv og eget bad/toilet

Sammensæt selv dit ophold. Hos os lejer du som basis, blot værelset – linned kan medbringes eller lejes – morgenmad kan I selv trylle frem eller tilkøbe i restauranten.

Danhostel Nykøbing Mors – på øen bag havet.

Ørodde, der beskytter Nykøbings bugt mod øst, er et grønt område med plantage og lystanlæg, byens badestrand – Østerstrand, samt skaldyrscentret. Plantagen blev anlagt først i 1800-tallet som en offentlig park og er stadig et yndet udflugtsmål.

Danhostel Mors er beliggende direkte på denne børnevenlige badestrand med det blå miljøflag, omgivet af skov og park og kun 900 meter fra bymidten. Vi er handicapvenligt indrettet og har desuden: Hyggelig morgenmadsrestaurant, fælleskøkken til fri afbenyttelse, TV-stue. Udendørs: Tennisbaner samt store arealer til boldspil m.m. Indenfor en radius af 300 meter findes legeplads, parkanlæg, beachvolley og flere fodboldbaner, derudover er vi tæt beliggende ved en af Danmarks bedste 18 hullers golfbane.

Mors har en fantastisk natur med en række unikke molerskrænter – se f.eks. Hanklit, der rejser sig hele 61 meter over vandet og har mørke bånd af vulkansk aske.

Blomsterparken Jesperhus med forlystelser og vandland, ligger også på Mors, ligesom fossiljægernes paradis ved Ejerslev Havn, her ligger en af Danmarks mest spændende råstofgrave.

Byen Nykøbing Mors

I de små gader i havnekvarteret har arkæologer fundet de ældste spor af byen fra 1200 tallet. Kvarteret er domineret af små huse som er nogle af byens ældste og var tidligere boliger for arbejdere, håndværkere og fiskere. 

På vejen gennem byen vil man se flere interessante skulpturer udført af bl.a. Erik Heide, der også har sat Aksel Sandemose og dennes berømte jantelov i relief udenfor forfatterens fødehjem, Færkenstræde 12. Sct. Clemens Kirke er opført i 1890-91 på tomten af byens middelalderlige kirke. Den rummer bl.a. bevaret inventar fra den gamle kirke. Altertavlen er malet af August Jerndorff med morsingboere som modeller.

Byen er kendt som en god handelsby med mange specialbutikker og spændende spisesteder .

Øen Mors

Øens afvekslende natur spænder fra de dramatiske molerklinter på Nordmors, der fortæller 55 millioner års historie, til det blidere Sydmors, der bl.a. rummer frodige landbrugsområder og store, stille plantager som f.eks. Legind Bjerge. Limfjorden sætter naturligvis sit præg på landskabet – et landskab, som gennem århundreder har betaget fastboende og gæster, herunder mange kunstnere. Også i dag er Mors kendt for sine mange kunstnere og kunsthåndværkere, som ofte søger inspiration i den storslåede og afvekslende natur.

Øen er traditionelt landbrugsland, og landbruget er fortsat et fremtrædende erhverv på Mors. Desuden er øen hjemsted for en række industrier, ligesom fiskeri samt udvikling og forskning inden for området beskæftiger mange mennesker på Mors.

Rundt om Mors ligger en perlerække af små og større havne. I Nykøbing og Sillerslev landes der fisk og skaldyr. Ved Ejerslev Havn finder du en idyllisk lagune og dybt, stille vand omkranset af molerklinter. Thissinghuse Havn er en lille stille havn med en dejlig atmosfære. Sundby Havn har gennemgået en meget spændende og aktiv udvikling de seneste år, og i juni 2013 blev en ny lystbådehavn indviet – lige der, hvor Vilsundbroen “går i land” på Mors-siden. Der er mange måder at se Mors på. Det kan f.eks. anbefales at tage en tur ad Margueritruten, hvor man får en lille bid af al den natur og det, øen i øvrigt byder besøgende på.

Gæste anmeldelser

Dette siger vores gæster

Vi gør vores bedste for at tilfredsstille vores gæster, så de kan nyde deres ophold uden at skulle tænke på noget

Virkelig et godt sted lige ned til vandet og i gå afstand tilbyen. Her er ro, rent, gode lokaler, alt hvad man har brug for. Vi kommer gerne igen og anbefaler gerne stedet til venner og bekendte

Birgit

Et rigtig dejligt sted med fantastisk beliggenhed. Spisestue, opholdsstue og gæstekøkken med fjordudsigt. Man føler sig hjemme med det samme. Fin strand og badebro. Gæstfri og imødekommende personale. Vi kommer gerne igen.

Charlotte

Danhostel Fordelskort

Optjen point og spar penge

Med et gratis Danhostel Fordelskort optjener du bonuspoint svarende til 10% af din overnatning, når du overnatter hos Danhostel, samt adgang til gode rabatter på oplevelser og attraktioner rundt om i Danmark